Bryllupsfesten er en af de vigtigste fester i livet. Det er en fest, I vi vil huske forevigt, og det hele skal helst være perfekt. En stor del af festen er lokale og beliggenhed. Alt efter jeres budget og præferencer er der et væld af muligheder til, hvor festen skal foregå.
Romantisk idyl
Ønsker I at gå all-in på romantikken efter det traditionelle kirkebryllup? Så er det en god idé at kigge efter lokaler omgivet af skøn natur, med klassiske værdier. Det kunne være på en smuk herregård eller traditionel dansk kro. Disse lokaler er ofte placeret i smukke naturomgivelser, og der medfølger god mad, betjening, oppyntning og oprydning.
Den Gyldne Hane i Kolding, nær Vejle og Fredericia tilbyder romantiske omgivelser med deres smukke bindingsværkskro fra 1600-tallet. Det er en restaurant, der tilbyder traditionel dansk mad, inspireret af det franske, men menuen kan specialiseres efter jeres ønsker.
Eksotisk fest
Flere og flere vælger at gøre brylluppet ekstra mindeværdigt ved at holde det i udlandet. Det kan være på en eksotisk strand eller på en smuk beliggenhed i Italiens bjerge. Denne type bryllupsfest forhindrer dog de fleste i at invitere mere end blot nærmeste familie og venner med, men det har bestemt også sin charme.
Mulighederne er uendelige i udlandet, men det kræver en del planlægning. Hvis I har travlt i hverdagen, kan det være en idé at ansætte en planlægger til at holde styr på tingene. En ting er dog sikkert – jeres gæster vil elske beliggenheden.
Telt i haven
Er budgettet lidt mindre, kan I vælge at holde bryllupsfesten hjemme i egen have. Det danske lunefulde vejr gør det dog nødvendigt at leje telt eller pavillon. Et havebryllup kan gøres super romantisk og personligt, netop fordi, det er i jeres egen have. Bestil catering fra en god restaurant der tilbyder mad ud af huset eller lav et hyggeligt sammenskudsgilde med venner og familie.
Har du en mor der bager en fantastisk kage? Hun skal da lave bryllupskagen. En veninde der bager formidabelt brød? Og en ven der kan grille en guddommelig steg? Få gæsterne til at investere i jeres bryllup, og gør det endnu mere mindeværdigt. Hvis budgettet er ekstra stramt, men I ønsker at fejre kærligheden, kan I bede alle gæster om at hjælpe til med et eller andet, i stedet for at komme med en dyr gave.